top of page

Som man råber i skoven...

...får man svar! Sådan lyder et velkendt ordsprog, der peger på, at det vi kan gøre meget med sproget, og at sprog kan gøre meget ved os.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler sammen og med hinanden i organisationer. Det kan have ganske overvældende betydning, hvordan vi vælger at formulere os og bruge sproget i samspillet med andre mennesker. Valget af ord, begreber eller formuleringer er med til at forme kommunikationen, samarbejdet og kulturen i en organisation. Det gør en forskel hvilke emner, temaer eller områder man vælger ud som interessante, og HVORDAN vi søger at belyse dem.

Så hvis man i en organisation ikke får opbygget en kommunikationskultur, hvor man nysgerrigt og fordomsfrit undersøger de emner eller temaer, der præsenteres af andre i organisationen, så fortolker, stempler, belærer, vurderer og konfronterer vi i højere grad. Denne form for kommunikation fyldt med antagelser om de andre eller den anden kan skabe afstand, selvopfyldende profetier og mistrivsel.

Når vi er sammen i arbejdsfællesskaber, er vores trivsel og adfærd derfor afhængig af den måde andre møder og svarer vores "råb i skoven." Og på samme måde har andre brug for at blive svaret med forsøg på forståelse og nysgerrighed.

En af vejene til dette er at stille sig selv og andre spørgsmål. Spørgsmål, der kan afklare, opklare, udvide, uddybe og nuancere. Når vi formår at stille den slags spørgsmål, så er vejen til en mere åben og anerkendende kommunikationskultur lagt.

Så i stedet for at tænke sit og skjult rulle med øjnene af kollegaen, der igen brokker sig over visse menneskers sløsede forhold til mødetider, så kan man spørge ind til, hvorfor det irriterer kollegaen, og hvad mødetid betyder for vedkommende og dennes arbejde. Det kan betyde, at kollegaen får sat ord på, hvorfor irritationen opstår og måske endda mulighed for at formulere sin irritation som en konkret anmodning og til rette vedkommende. Samtidig får man selv lejlighed til at lære sin kollega bedre at kende og måske endda forstå vedkommende lidt bedre.

Kendskab og kontakt i stedet for afstand og stempling af personer.

God spørgelyst!


Udvalgte blogindlæg
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page